Alarmsystemer – Din nabo er det bedste alarmsystem

Der er desværre fortsat umanerligt mange indbrud i vores område.

Hvordan beskytter man sig bedst muligt. Man kan sikre sit eget hus og man kan gå sammen med naboerne om at kigge efter hinanden.

På www.nabohjælp.dk der er lavet af Trygfonden og det Kriminalpræventive Råd kan man tilmelde sig en ordning, hvor man hjælper hinanden med at holde øje med husene. Derefter inviterer man naboerne. 4 – 6 naboer er anbefalet. Vi er allerede flere, der har tilmeldt sig denne ordning. 

Nogle naboer er gået skridtet videre og har fået installeret alarmer (rumsensorer etc.), der ringer op eller sender SMS til dig og naboerne, hvis de bliver aktiveret. Yderst effektivt.

Vi har undersøgt forskellige alarmsystemer på markedet:

Sikkerthjem

Safehome

Houseguard

Homesecure

Lockon

Priserne på systemerne varierer meget. For kr. 800 får man et simpelt system, der ikke har forbindelse til omverdenen, men kun alarm i huset. Hvis man ønsker et system med kameraovervågning, kan man nemt komme op på kr. 6.000.

De fleste systemer køber man og har derefter kun udgiften til et SIM-kort. Lockon fås kun med et fast abonnement.

Hvis man laver en nabohjælp ordning, behøver man ikke at have det samme system installeret. Hver nabo kan frit vælge sit eget system.

Den store ulempe ved at alarmen ringer til naboerne, er fejlalarmer. Når naboerne har prøvet et par gange, at komme stormende klokken 4 om natten, kan det være, at naboskabet begynder at knirke. Det kan udløse ”kvajebajer” eller vin. En god ide er nok, at vente med at koble naboerne ind indtil systemet er gennemtestet, fejlene ”luset” ud og man har opnået en rutine i at huske at koble det til og fra.

Systemerne er beregnet på at man selv monterer dem. Ifølge leverandørerne er det ikke svært, da alle følere etc. er trådløse. Flere leverandører tilbyder installation efter regning.

Man kan koble kameraer på de fleste systemer, men det kræver et SIM-kort, der kan sende MMS. På de fleste systemer kan man også tilkoble et hav af andet udstyr. Ekstra sirener, røgkanoner, røgdetektorer, kontakter, der kan tænde og slukke, panikknapper.

Nogle systemer giver dig meddelelse, når andre familiemedlemmer kommer hjem. Med nogle systemer kan man ringe op og høre eller se, hvad der foregår i huset.

Systemerne bruger trådløs forbindelse fra kontrolpanelet til sensorer og alarmer. De fleste bruger parring (ligesom WiFi og Bluetooth). Det gør, at naboens sensorer normalt ikke kan give fejlalarmer. Enkelte systemer bruger faste kanaler. Det betyder, at naboens alarmer med samme frekvens kan give fejlalarmer. Det er noget uklart, hvor unikke de enkelte systemer er. De fleste leverandører siger dog at fejlalarmer af denne grund er yderst sjældne.

Nogle systemer har kun SMS beskeder til mobiltelefoner. Andre kan både ringe op og sende SMS. Jeg foretrækker klart opringning til naboens fastnet telefon. Hvad nytter det, at han får en SMS om indbrud, når han sidder til konfirmation i Slagelse og har slukket for mobilen. Samtidig sidder hans teenager søn og 5 kammerater hjemme i huset.

De fleste systemer anvender taletidskort som SIM-kort. Man kan leje kortene hos leverandøren eller selv anskaffe et taletidskort. En billig løsning er et kort fra www.CBB.dk hvor man kan få automatisk optankning. Hvis taletidskortet løber tørt, virker alarmen ikke!

Nogle systemer kan bruge husets fastnettelefon til at sende meddelelser, men så er det kunsom opkald, ikke som SMS. Ulempen er, at tyven kan klippe telefonledningen udenfor huset, når han ser, at der er en alarm.

Forbrugerrådets bladTænk har skrevet en artikel om emnet:

http://taenk.dk/nyheder/tema/alarmsystemer/din-nabo-er-det-bedste-alarmsystem

Ifølge Kriminalpræventivt Råd vil det være nok at sikre døre og vinduer med gode låse, men du kan overveje et alarmsystem med eller uden vagtværn, hvis du 

• har langt til naboen,
• rejser meget,
• har særlige værdier som møntsamlinger, arvestykker eller malerier,
• bor i et område med meget kriminalitet,
• har haft indbrud før og føler dig utryg,
• eller er utryg ved at være hjemme om natten.

Nabohjælp og alarmer i praksis

Udvidet nabohjælp

 Af Erik Christiansen, Havrevænget 203

 En aften i december sad Michael i sin stue i nummer 208 og så fjernsyn, medens tyvene arbejdede i naboens og genboens huse. Det fik Michael op af stolen, så næste dag sad der en skrivelse fra ham i postkasserne rundt om pladsen vi bor på. Dels forargelsen over det skete, dels med en indbydelse til et nyt initiativ: er du interesseret i at vi etablerer et udvidet samarbejde? Send en mail.

Hurtigt fik vi etableret email samarbejde, hvor der er plads til individuelle ønsker, men også med få og enkle fællestræk. Valget for de fleste gik ud på at vælge SafeHome tyverialarm. Den fås hos adskillige leverandører, og er typisk en rigtig ”Gør det selv” alarm.

De dyre alarmer hos selskaberne er jo kun pengemaskiner, deres vægtere kommer jo aldrig alligevel.

Fælles træk i de alarmkonfigurationer vi har valgt er nok:

1. Vi koder de af naboernes mobil eller fastnet numre som er meget hjemme.
2. Alla alarmnumre er altid efter aftale med vedkommende.
3. Vi udvider alarmen med GSM opkald. Tyven ved jo godt hvordan man klipper kobberet på ydersiden af muren.
4. GSM opkald til mobilen viser det nummer der kaldes op fra. Der er derfor i min mobil kodet for eksempel en kontakt ved navn ”Havre 208”, samt det mobilnummer som tyverialarmen har i nummer208. Når min mobil får en opringning fra ”Havre 208” er jeg ikke et sekund i tvivl, det er nemlig tyverialarmen der har ringet. Jeg kvitterer opkaldet – og så ringer alarmen til det næste nummer i rækken.
5. Udvendige sirener har vi alle valgt til. Du får 120 dB alarm i en tid der er kodet i din alarm, sammen med et rødt blink.
6. Vore alarmer rækker op til 100 meter, så for ikke at blande sig i naboens alarmer er det alarmsystem vi har valgt udstyret med huskoder. Derfor har vi valgt at bruge det sidste ciffer i vores husnummer som huskode.
7. Ved leveringen er huskoden sat til en fast opstart kode. Den benyttes under opstart af systemet, men så hurtigt som muligt flyttes til en aftalt huskode. Vi har set falske alarmer hvis man bliver kørende på fabrikskoden.
8. Alarmfølere findes hovedsagelig i 2 udførelse: Dørfølere og rumfølere. Rumfølere er uegnet hvis man har levende dyr gående alene i huset. Dørfølere kan selvfølgelig også benyttes på vinduer.

Falske alarmer kan jo ikke undgås, så vi har en vedtagelse at en falsk alarm koster kvajebajere. Dem bruger til en gevaldig sommerfest.

Når der så kommer en alarm.

Så møder man op hvis man er hjemme. Jo flere af os der kommer, jo tryggere er vi selvfølgelig. Bevæbningen har været meget forskellig, fra stegepander til knipler. Det bør vi nu nok ændre væsentlig på, idet alle disse emner er håndvåben, og hvis de kommer i anvendelse får du en retssag på halsen med titlen ”Vold mod indbrudstyv i funktion”.

Den elegante og rigtige løsning skal vi hente hos de professionelle vægtere: