Seneste kommentarer

19.10 | 07:56

Tilmelding til generalforsamling
Tirsdag d 8-11-2022
1 Pers
Havrevænget 316

23.06 | 06:11

kære bestyrelse
vi ønsker hermed at modtage evt nyhedsbreve fra foreningen på forhånd tak bygvænget 811

04.06 | 04:48

Internet: Vi i 204 er også meget interesserede i fibernet.

Kommer til det 200 nummer området snart?

29.03 | 09:16

Internet: Er det muligt at få en fiber / højhastighed
forbindelse til Bygvænget 212 ??

Del siden

Foreningen blev stiftet den 28. marts 1966.

Grundejerforeningen Holmegård ligger i Kokkedals vestlige del og består af 246 parcelhuse på villavejene Rugvænget, Havrevænget, og Bygvænget.

Sidste nyt!

GFH - Nyheder


Kære grundejere


Skrivelse fra Borgmesteren i Fredensborg Kommune


Kære borgere i området omkring Rugvænget


På baggrund af dialogmødet i Byens Hus den 29. februar, hvor vi drøftede placering af ny daginstitution i Kokkedal og fremtidig trafik på Rugvænget, har vi i Byrådets budgetforligskreds (som består af alle i byrådet) nu genbesøgt alle de lokaliteter, der tidligere har været overvejet. Herunder også grunden syd for Egedalshallen, som flere af jer nævnte på mødet.


Jeg skriver nu, for at give jer en tilbagemelding som lovet.


Vi i forligskredsen vurderer fortsat, at placeringen af en ny daginstitution på boldbanen nord for Kokkedal Skole, er bedst af hensyn til størrelsen og de muligheder, det giver for børnene. Vi er meget opmærksomme på jeres bekymringer omkring øget trafik ad Rugvænget og derfor er det også en del af beslutningen, at al trafik med aflevering og hentning af børn skal ske øst fra skolens parkeringsplads. Vi har nu bedt administrationen om i det videre arbejde at tage alle de hensyn, de kan både i den kommende planlægningsproces for institutionen og i forhold til en periode med byggeri.


I arbejdet med et lokalplansforslag vil vi derfor arbejde med følgende forhold:


• Bygningen placeres i den østlige del af grunden for. Dette skal gøre det mere attraktivt for forældre at parkere på den store parkeringsplads ved skolen. Al forældre og personalekørsel til og fra institutionen vil skulle ske via skolens parkeringsplads. Der vil i planlægningen blive arbejdet med løsninger, der skal sikre at det udelukkende vil være handicapkørsel, renovation samt varelevering, der vil skulle køre ad Rugvænget.


• I udbuddet til entreprenøren, der skal bygge daginstitutionen, vil der være krav om, at de skal redegøre for, hvordan byggeriet kan etableres med størst muligt hensyntagen til borgere på Rugvænget.


Jeg er klar over, at det ikke er en løsning der er ideel set med jeres øjne, men denne placering er den eneste lokalitet i bysamfundet, hvor vi har mulighed for at planlægge for en stor daginstitution i et plan og med tilstrækkelige udearealer. Dette hensyn har været udslagsgivende for at vi har besluttet at fortsætte planlægningsprocessen med denne lokalitet.


Med dette udgangspunkt vil vi fortsætte lokalplansprocessen med udarbejdelsen af et forslag til lokalplan. Næste skridt bliver en behandling af forslaget i Byrådet, hvorefter I vil få forslaget i høring og blive invitere til et borgermøde om planerne.


Vores svar til Borgmesteren: 


Kære Borgermester Thomas Lykke Pedersen,


Mange tak for din tilbagemelding. Selvom vi ikke er tilfredse med jeres vurdering om at anvende Rugvænget som trafikkorridor til den nye institution, ønsker bestyrelsen i Grundejerforeningen Holmgård fortsat at have en konstruktiv dialog vedrørende den videre proces.


Vi ønsker at være aktivt involveret i processen og give vores synspunkter, så vi sammen kan skabe et bedre miljø i vores lokale område. Bestyrelsen håber på at blive inddraget og er klar til at deltage i fremtidige møder, når processen går i gang.


På vegne af Grundejerforeningens bestyrelse,


Hossein Armandi


Grundejerforeningen Holmegård

Bestyrelsen


Vedligholdelse af stier og veje

Bestyrelsen har i foråret arbejdet ihærdigt på at få noget gjort ved vedligeholdelsen af vores veje og stier.


Det lykkedes os at få borgmester Thomas Lykke Pedersen til hele to gange sammen med Nordsjællands Park og Vej (NSPV) og os at besigtige området. En stor tak til Thomas for hans indsats for at løse grundejerforeningens problemer.


NSPV har efterfølgende lavet en handlingsplan for forbedringer. Handlingsplanen ligger på vores hjemmeside fanen PDF-filer.


Det første tiltag var at renovere trappen fra Bygvænget ned til tunnellen under Egedalsvej. Den er blevet rigtig flot og funktionel.


Fjernvarme

Bestyrelsen har arbejdet intenst for at påvirke beslutningstagerne, så vi kan få tilbudt fjernvarme i vores område. Vi arbejder stadig videre og udforsker også andre muligheder.


Vilde katte.

Det vrimler med vilde katte i området. Mange af kattene er syge. Mange grundejere føler sig chikaneret af kattene, der blandt andet besørger i grøntsag bede etc.

 

Fredensborg kommune vil ikke påtage sig opgaven med at bortskaffe kattene, men mener, at det er op til beboerne selv.

Vi opfordrer alle til ikke at fodre de vilde katte og fodre egne katte indendørs.


Tilbud fra Skousen Kokkedal

Skousen giver 25% rabat på varer i den fysiske butik i Kokkedal til medlemmer af grundejerforeningen.

Se nærmere på fanen "PDF-filer".


Beskæring af hække og træer mod offentlig vej og sti

Vi har bemærket, at der flere steder er beplantning ud over stier og veje, der ikke overholder kommunens regler.


Se kommunens orientering om krav til beskæring af hække og træer mod offentlige veje og stier under fanen PDF-filer.


Fast hegn i skel mod vej og sti

Der er flere og flere grundejere, der opsætter fast hegn (plankeværk etc.) i skel ud til vej og sti. Ifølge udstykningsdeklarationerne for grundejerforeningen må man kun sætte levende hegn.

Bestyrelsen har drøftet problemet og besluttet at omdele en skrivelse med bestyrelsens holdning til alle husstande. Se skrivelsen under fanen "PDF-filer".


Kommunen har givet flere påbud om fjernelse af faste hegn og vi er bekendt med at de for tiden gennemgår området, så det kan forventes, at der kommer flere påbud.


I tidligere sager har kommunen angivet, hvad de vil acceptere:

Det er kommunens vurdering at et fast hegn i kombination med levende hegn i skel, skal være placeret mindst 1 m fra skel således at vækstbetingelserne for det levende hegn ikke forringes og begge hegn kan vedligeholdes på begge sider.


Få nyheder fra dit nærområde

Foreningen udgiver et elektronisk nyhedsbrev via e-mail til interesserede medlemmer. Nyhedsbrevet indeholder relevante nyheder og meddelelser så som:


- Indbydelser til fastelavnsfest og generalforsamling og påmindelser om tilmelding til samme.

- Nye rabatordninger for foreningens medlemmer

- Generel information af interesse for medlemmerne så som solenergianlæg, indbrud, vejarbejder etc.

- Nyt fra medlemmerne


Hvis du har nyheder eller anden information, du mener, er af interesse for medlemmerne, så skriv til os. Vi vil så bringe det i et nyhedsbrev.


Vi forventer at nyhedsbrevet vil udkomme mellem 4 og 6 gange om året.


Man kan også tilmelde sig vores Facebook gruppe.


Man kan tilmelde og framelde sig nyhedsbrevet ved at sende en e-mail med adresse og e-mail til

Holmegaardgf@gmail.com


Bestyrelsen mener...
Der verserer for tiden flere sager mellem kommunen og grundejere, der ikke har overholdt deklarationerne for området, specielt vedrørende hegn og campingvogne

Se bestyrelsens holdning under fanen "Bestyrelsen mener.."


Sommerhilsen fra Bestyrelsen

Vi beder alle beboerne i området om at overholde reglerne angående brug af støjende haveredskaber. Disse er kun tilladt i tidsrummene:


Mandag til fredag............. mellem kl. 08.00 og 19.00

Lørdag ............................  mellem kl. 08.00 og 16.00

Søndag og helligdage...... mellem kl. 08.00 og 12.00


Velkommen til grundejerforeningen Holmegård